I alderen fra 0 til 1 år vil din baby nå nogle kolosale
milepæle!
I begyndelsen vil størstedelen af din tid blive brugt på pleje og
omsorg. Men pludselig går det stærkt, og du vil opleve, at din baby
begynder at give en masse igen.
Læs om barnets udvikling fra 0-1 år, om kost, sundhed,
undersøgelser og vacciner og om pasningsmuligheder, herunder
dagpleje, vuggestue og integreret institution.
Se også alle artiklerne indenfor barnedåb, herunder hvordan en dåb
finder sted, og praktiske informationer vedrørende den
efterfølgende dåbsfest.
Klik ind på de mange artikler i menuen til venstre.

Babyforum - mød din online mødregruppe
Tilmeld dig Danmarks mest fantastiske babyforum og vær med i din
egen online mødregruppe, eller læs alle emnerne indenfor baby og
børn.
De online mødregrupper er opdelt efter måned og år. Det betyder
at alle de mødre, der mødes i grupperne har børn, der er født i
samme år og måned. I mødregrupperne kan du skrive om alt - både når
det hele er lidt svært men også når dit lille pus smiler for første
gang, kravler eller har fået den første mælketand. Og hvem kan
bedre sætte sig ind i både din sorg eller glæde end andre mødre med
jævnaldrende børn? Mange i mødregrupperne mødes også privat og
knytter venskaber for livet.
Lige nu er der skrevet over 2 mio. indlæg alene i vores
mødregrupper, så der er rig mulighed for at finde svar på dine
spørgsmål.
Derudover er der de mange emner om baby og børn. Specielt emnet
Børnesmalltalk er populært og hyggeligt :)
Her er par uddrag fra indlæg om baby i vores
babyforum:
Gylpe-baby: Hvordan
overlevede I?
Jeg er ved at blive fuldstændig SINDSYG af gylp/opkast!!!
For 1,5-2 uger siden startede vores datter på ca 3 uger med at
gylpe/kaste op (skriver jeg, da det ofte kommer langt omkring, og
kommer med stor kraft) helt vildt. Det er nu så slemt, at det
eneste, der afhjælper lidt er at sidde med hende, ret oprejst, 1
time efter hvert måltid. Så kommer der knapt så meget, når hun
bliver lagt igen. Men da hun spiser rimelig tit, føler jeg det er
skruen uden ende. Især om natten er det svært at få tid til at
ligge ned... Udover hun jo så nærmest er på arm konstant, er det
bare stressende at skulle forsøge at proppe hende i vognen og
hente/bringe storesøster. Hun får overbrækket det hele før man når
ud af døren... Og ja så alt roderiet med at skifte hendes tøj, eget
tøj og sengetøj om natten osv...
Er der nogle som har nogle gode råd?
Hun får flaske, spiser små måltider af gangen, holder pause, bliver
bøvset af osv. Og ja, bliver jo så siddende hos os ca. 1 time
efter...
Den første tid med baby
Jeg fødte min dejlige lille dreng i mandags og nu her i
opstarten har jeg lige et par spm, som jeg mener det var med de to
første, men som jeg ikke helt husker :-)
Er det ikke en god idé at vente med sut, til man er helt sikker på
at amningen fungerer? Jeg er kun lige på 2. dagen, og mælken er
vist så småt løbet til ... 
Lillemand har haft et par gange hvor han kløjs i noget skum. Jeg
talte med barselsgangen, som sagde at det både lød som (de kunne
høre ham i baggrunden) og blev beskrevet som rester fra fostervand,
hvilket var meget normalt. Det var meget ubehageligt for han kunne
ikke få vejret. Heldigvis var det ganske kort de gange det er sket,
men det gør bare at vi holder ret meget øje med ham, så han ikke
lige pludselig ligger og ikke kan få vejret. Er der nogen der har
oplevet dette? og kan man godt regne med at 2-3 dage er max, at de
kløjs i det på den måde? Vi havde skiftevis vagten på ham i nat,
det var ret hårdt ... Han har dog heldigvis sovet roligt i nat, og
kløjs sidste gang omkring kl. 19 i går aftes. Jeg håber det er væk
nu, måske hjælper det også at der er løbet mere mælk til?
Hvornår vil I lægge baby ud at sove? Jeg tænker da at jeg nok
venter mindst en uges tid til jeg kender hans rytme lidt bedre og
er tryg ved det? (jf. ovenstående omkring fostervand)
Gå til vores babyforum her -
KLIK