Måske ved du allerede før en test kan påvise noget
som helst, at du er gravid. Du har måske ikke fået din menstruation
som du plejer, du har måske brystspændinger eller oplever kvalme, specielt om
morgenen. Dette kunne være nogle af de første tegn på, at du er
gravid.
Graviditetstest
Hvis din menstruation ikke er kommet som forventet, er det en god
idé at benytte en graviditetstest. En graviditetstest kan købes på
apotektet, i flere supermarkeder eller på nettet.
Der findes flere forskellige typer af graviditetstest, men fælles
for dem alle er, at resultatet kan aflæses efter få minutter. Læs
vejledningen, inden du går i gang.
Hvis testen ikke påviser, at du er gravid, kan du prøve at teste
om nogle dage igen. En graviditetstest måler koncentrationen af
hormonet HCG, og det er forskelligt, hvor hurtigt man danner dette
graviditetshormon, ligesom det også er forskelligt fra test til
test, hvor lav en koncentration, der kan måles på. Hvis din
menstruation fortsat udebliver, er det derfor en god idé at teste
igen nogle dage senere.
Lægebesøg
Hvis testen viser, at du er gravid, skal du kontakte din egen læge
med henblik på en undersøgelse. Lægen vil sandsynligvis også
benytte en graviditetstest samt foretage en gynækologisk
undersøgelse. Derudover vil din læge typisk udfylde en vandrejournal,
som du fremover skal medbringe til alle undersøgelser hos læge og
jordemoder. Det første lægebesøg finder sted omkring uge 8.
Når din læge også har bekræftet, at du er gravid, vil du få
indkaldelse til jordemoderkonsultation, når du er lidt
længere i din graviditet.
 |
|
Gravid og følsom
På grund af de mange hormoner, der farer rundt i din krop, og
muligvis også på grund af de spekulationer, der hurtigt kan komme i
forbindelse med en positiv graviditetstest, kan du måske opleve, at
du nu er meget følsom. En hyggelig familiefilm med en lidt
sørgelig handling kan måske bevirke, at du pludselig begynder
at græde, og din partner skal måske ikke sige eller gøre ret meget
"forkert", før det helt store vandfald starter. Det er helt normalt
og en tilstand, du nok er nødt til at affinde dig med så længe, du
er gravid. |
Menstruationssmerter
Det er ret almindeligt at få menstruationslignende smerter omkring
det tidspukt, hvor du normalt har menstruation. Det er også
almindeligt, at man kan have lidt murren i maven.
Når smagssansen opfører sig underligt
Mange gravide oplever at deres smagssans ændrer sig, og mange
oplever at de får trang til en speciel mad- eller drikkevare under
deres graviditet. Man ved ikke helt, hvorfor der sker en ændring i
smagssansen, men det skyldes sandsynligvis en ændring i
hormormerne. Nogle mener også, at det er kroppens egen måde at
fortælle, at den mangler noget bestemt, men det holder nok ikke
helt vand taget i betragtning, at det også nogle gange er usunde
ting, man har hang til.
Nogle gravide kan være helt desperate for at få deres nye
yndlingsspise - så desperate at de vil gå gemmen ild og vand
for at få det, og partneren sendes måske i byen på de mest
urimelige tidspunkter :) Trøst dig og din partner med at
det kun er i en periode, det står på.
Lugtesansen ændres
Lugtesansen kan ligesom smagssansen ændre sig meget, når man er
gravid. For de flestes vedkommende bliver lugtesansen skærpet, og
mange oplever at der er lugte, de lige pludselig slet ikke kan
holde ud. Tobaksrøg, svedlugt eller lugten af noget bestemt mad kan
pludselig være meget generende og så slemt at der opstår kvalme og
direkte ubehag.
Kvalme og evt. opkast
Det er almindeligt at have kvalme under graviditeten, specielt i
de 3 første måneder, hvorefter det normalt aftager. Nogle har meget
slem kvalme med hyppig opkast. Hvis det er meget slemt, skal du
kontakte din læge. I enkelte tilfælde er det nødvendigt med en
indlæggelse for at sikre at mor og barn får nok næringsstoffer.
Akupunktur kan afhjælpe kvalmen, men det er også en god idé med små
og hyppige måltider.
Læs
mere her om kvalme under gravidite |
|
 |
Mere om tidlige graviditetstegn og alt hvad der ellers er
relevant
Opret en profil i vores babyforum og skriv sammen med andre, der er
gravide som dig selv. Du kan gå ind i vores terminsgrupper
og skrive med andre, der er i samme stadie af graviditeten som dig,
og der er masser af hjælp at hente, hvis du har brug for
information eller andet vedrørende din graviditet. Her er også
altid et kram, hvis du føler det hele er lidt svært, et tip eller
et godt råd, der kan gøre din graviditet lidt lettere. Og der er
altid en, der vil "lytte" og en der har været i samme
situation.
Tidlige graviditetstegn, et indlæg fra vores
babyforum
Mit aller, allerførste symptom på graviditet da jeg var gravid med
min søn, var at min smagssans
ændrede sig. Jeg smed kakaomælk og youghurt ud, fordi jeg troede
det var for gammelt, selvom det var helt nyt. -Men det smagte helt
underligt. Der vidste jeg ikke at det kunne være tegn på
graviditet, men det blev jeg jo så klar over. Derudover var jeg
sååååå træt, at jeg troede jeg fejlede et eller andet alvorligt

Men det var mine første symptomer ca. 10 dage efter ÆL. Kvalme osv
osv, kom først i uge 7.
Gå direkte til vores babyforum